:: Bandet / Per - Keyboard

Per Sander

Email per @ onlocation.dk
Startede i On Location i 1990
Spiller på Keyboard
Bandets Transportminister
Fødselsdato 17. april 1959
Fødeby Næstved
 

Pers Links

Per startede tidligt med at spille klaver - som 7-årig. Alligevel blev det trommerne der blev det foretrukne, da han startede sit første band i skolen tilbage i midten af 70'erne !! 'The Action Band', senere bare 'Action'. De kørte Sjælland tyndt, når det kunne lade sig gøre mellem kampene på Næstveds Ynglinge 2 fodboldhold.  De andre i bandet var: Peter Schwarz, Jan Stysiek, Torben Kaas og senere også Michael Harbo.

I 1981 manglede coverbandet 'Scarlet Lady' en keyboardmand nr. 2 og da Per havde gået i skole med bassisten Tom B. Nielsen, blev han kontaktet og sagde ja, selv om han nu skulle ud og investere i et Fender Rhodes og en Jupiter 4, instrumenter der ikke var helt billige på det tidspunkt !
Ud over Tom og Per, bestod bandet af Per Funch (guitar/sang), Bo Nielsen (også keyboard) og trommeslager Uffe Olsen.  Blandt mange af spillestederne dengang kunne de ofte ses på Flamingo i Svendborg, Magasingården i Fåborg, Taverna/Dansetten i Tivoli, Landsbyen i Næstved, Udsigten i Køge og utallige andre steder i resten af landet.
I 1990 stod On Location pludselig og manglede en keyboardmand, og igen var det en bekendt, denne gang On Locations daværende trommeslager, Kurt Jacobsen, der kontaktede Per og overtalte ham til at 'droppe forbi'. Og nu - alle de år senere - hænger han stadig ud med 'drengene'...
 
Per er medlem af DMF og Koda og har skrevet utallige sange og tekster til forskellige formål, men aldrig udgivet dem selv - endnu...
Vandt i slutningen af 80'erne en studieindspilning i et lokalt GrandPrix med sangen 'I'm Alone' (sammen med lillebror John), bl.a foran søstrene, der senere dannede 'SOAP'. Det er også blevet til en enkelt optræden i TV2.

Opfostret med og lytter til: Black Sabbath, The Sweet, Pink Floyd, Deep Purple, Led Zeppelin, Grand Funk Railroad, Kansas, Uriah Heep, Beatles, Rolling Stones, Toto - og mange mange andre FEDE !!!  : )
 
 

Favorit YouTube-video



Vidste du at Per

Siden 1990  © On Location